SlowFix™
Slow Fix™ er et forskningsbaseret kompetenceudviklingsforløb, der gør organisationen i stand til at arbejde strategisk med social bæredygtighed, DEI og ikke-diskrimination.
Slow Fix™ – når varig forandring kræver tid
De fleste organisationer ved godt, at de skal kunne arbejde professionelt med diversitet, inklusion og ikke-diskrimination. Mange ved også, at det ikke er nok med en enkelt temadag eller et inspirerende oplæg.
Men hvad gør man så?
Slow Fix™ er udviklet som et alternativ til "quick fixes". Det er et kompetenceudviklingsforløb, der giver organisationer mulighed for at opbygge en dybere faglighed og forankre viden, så den kan omsættes til praksis og udvikles videre internt.
Forløbet bygger på international forskning, mange års praksiserfaring og min egen forskning i diskrimination, racialisering, diversitet og social bæredygtighed – med et særligt fokus på den danske og nordiske kontekst.
Det er vigtigt, fordi de udfordringer, danske organisationer møder, ofte adskiller sig fra dem, der beskrives i internationale modeller. I Danmark findes der stadig begrænset viden om diskrimination som fagområde, og mange organisationer mangler både et fælles sprog, konkrete værktøjer og organisatoriske erfaringer med, hvordan emnerne kan håndteres i praksis. Derfor tager Slow Fix™ altid udgangspunkt i den virkelighed, organisationen faktisk står i.
Fra viden til organisatorisk kompetence
Målet med Slow Fix™ er at opbygge en fælles diversitetsfaglig kompetence, som organisationen kan arbejde videre med længe efter, at forløbet er afsluttet – ikke blot at øge den enkelte medarbejders viden.
Det betyder, at deltagerne ikke alene får indsigt i emner som diskrimination og ikke-diskrimination, bias og beslutningsprocesser, racialisering og etnicitet, social forskellighed og kulturel forståelse, diskriminationsstress og tilhørsforhold, inkluderende kultur og psykologisk tryghed, social bæredygtighed og organisatorisk ansvar og ledelse.
De udvikler samtidig et fælles sprog, en større fortrolighed med emnerne og konkrete redskaber til at omsætte den nye viden i deres egen praksis.
Det er denne kombination af faglig viden, refleksion og anvendelse, der gør det muligt at skabe reel organisatorisk læring.
Et forløb tilpasset jeres organisation
Et Slow Fix™-forløb er aldrig standardiseret.
Hvert forløb udvikles i samarbejde med organisationen og tager udgangspunkt i dens størrelse, opgaver, kultur, erfaringer og ambitioner.
Nogle forløb er målrettet ledelsen. Andre samler medarbejdere på tværs af organisationen eller arbejder specifikt med en enhed eller afdeling. I nogle tilfælde deltager både ledere, nøglepersoner, HR og medarbejdere sammen, fordi netop samspillet mellem forskellige organisatoriske niveauer er afgørende for at skabe varige forandringer.
Det fælles udgangspunkt er, at vi mødes i en fast gruppe over tid.
Hver samling tager afsæt i et fagligt oplæg, men mindst lige så vigtigt er den efterfølgende dialog, refleksionen og koblingen til deltagernes egen hverdag. Mellem møderne får organisationen mulighed for at afprøve nye perspektiver, vende tilbage med erfaringer og gradvist opbygge både kompetencer og organisatorisk modenhed.
Læring tager tid
De fleste mennesker har aldrig fået mulighed for systematisk at opbygge viden om diskrimination, diversitet eller social bæredygtighed. Ikke fordi de mangler interesse, men fordi området historisk har fyldt meget lidt i danske uddannelser og organisationer.
Derfor giver det mening at arbejde med emnerne som en læringsproces frem for som enkeltstående indsatser.
Et Slow Fix™-forløb består som udgangspunkt af seks læringssessioner fordelt over cirka ét år. Det giver tid til at lære, stille spørgsmål, reflektere, afprøve nye metoder og vende tilbage med erfaringer fra praksis.
Efter det første år vurderer vi sammen, hvordan organisationen bedst arbejder videre. Nogle vælger at fortsætte med et nyt udviklingsforløb, mens andre ønsker sparring, supervision eller tematiske opfølgningssessioner.
Fordi varig forandring sjældent sker hurtigt
Komplekse organisatoriske udfordringer løses sjældent med hurtige løsninger.
De løses gennem fælles læring, faglig fordybelse og en vedholdende udviklingsproces.
Det er netop tanken bag Slow Fix™: At skabe de kompetencer, den refleksion og den organisatoriske kapacitet, der gør det muligt for organisationen selv at arbejde kvalificeret, vidensbaseret og langsigtet med diversitet, social bæredygtighed og ikke-diskrimination.

“Forandring sker i rummet, hvor mennesker tør stille de svære spørgsmål — sammen.”
“Vi tror ikke på hurtige løsninger. Vi tror på løsninger, der virker.”Book en samtale om Slow Fix™
